RING OP
Ingstallation logo
Ydelser

Varmetabsberegninger

Præcision og bæredygtighed i fokus

Ved energieffektivitet og komfort i bygninger, er en præcis varmetabsberegning en afgørende faktor. Hos Ingstallation tilbyder jeg som erfaren installationsingeniør en professionel tilgang til beregning af varmetab i overensstemmelse med krav i Bygningsreglementet og DS418, der sikrer optimerede løsninger til både nybyggeri og renoveringsprojekter. Ved at fokusere på detaljerne i varmetabsberegninger skaber jeg grundlaget for løsninger, der lever op til fremtidens krav om bæredygtighed og energieffektivitet.

radiator der symbolisere varmetabsberegning

Hvorfor er beregning af varmetab vigtig?

En grundig beregning af varmetab giver en præcis forståelse af, hvor i bygningen varmen forsvinder. Denne indsigt er nødvendig for at designe et varmesystem, der fungerer optimalt og opretholder en behagelig temperatur året rundt. Korrekt udførte varmetabsberegninger hjælper desuden med at vælge de rigtige materialer og isoleringsløsninger, hvilket kan nedbringe både driftsomkostninger og CO₂-udledning markant.

For arkitekter og entreprenører betyder det, at jeg kan levere værdifulde data og løsninger, der letter beslutningerne om materialevalg. En nøjagtig varmetabsberegning er ikke kun med til at optimere det enkelte projekt, men sikrer også, at vi sammen bidrager til et grønnere byggeri.

Varmetabsberegninger kan i nogle tilfælde anvendes som dokumentation for at energikravene i Bygningsreglementet er overholdt. Dette gør sig gældende, når en bygning ændrer anvendelse, når der bygges om og når der bygges til.

 

Korrekt varmetabsberegning

Korrekte varmetabsberegninger forudsætter indgående kendskab til DS418, samt linjetab og linjetabsregninger. Korrekt beregning af varmetab er ligeledes en forudsætning for en korrekt LCA-beregning og en korrekt energirammeberegning

Der er krav til, hvordan man korrekt skal udføre varmetabsberegninger i DS418, kaldet ”Beregninger af bygningers varmetab” og Bygningsreglementet. Dog er det desværre ikke alle der udfører beregninger af varmetab som forstår DS418 og dermed udfører beregningerne korrekt. Det kan give udfordringer at udføre en varmetabsberegning, når der skal indregnes såkaldte linjetab og inhomogene konstruktioner, dog mest af alt linjetab. Jeg forstår standarden, har megen teoretisk forståelse og kan derfor korrekt beregne varmetab. 

 

Personlig ekspertise i bæredygtige løsninger

I mit arbejde er bæredygtighed en kerneværdi, og jeg går altid efter at finde løsninger, der minimerer miljøpåvirkningen og optimerer bygningens samlede energiforbrug. Med præcise varmetabsberegninger sikrer jeg, at bygningen opnår en høj energieffektivitet og fremtidssikres til fordel for både miljøet og økonomien.

 

Skal jeg beregne varmetabet i dit projekt?

Uanset om du er arkitekt, entreprenør eller en del af et større byggeteam, kan jeg hjælpe med at foretage en nøjagtig beregning af varmetab, som danner grundlag for energieffektive og bæredygtige løsninger.  Jeg udfører varmetabsberegninger i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan vi sammen kan reducere energitab og skabe en bygning, der lever op til de højeste standarder inden for komfort og bæredygtighed.

 

Ingstallation

Ingstallation er en specialiseret VVS- og installationsingeniør samt rådgiver indenfor bæredygtighed, der tilbyder rådgivning og beregninger inden for bl.a. energirammer, installationer, kloakering, LCA, og bæredygtigt byggeri. Ingstallation hjælper med at optimere projekter ved at sikre bygbare løsninger, bæredygtighed og overholdelse af gældende bygningsreglement.

Send mig en besked

Jacob Wøldike Dupont som er indehaver af Ingstallation og uddannet VVS- og ventilationsingeniør fra Aalborg Universitet
Footer-form
© Ingstallation 2024